Støtteforeningen sikrer bedre forhold for fattige familier i Marcapata i Peru
Støtteforeningen Marcapata har til formål at sikre, at håndværkere og alpakaavlere i Marcapataområdet får bedret deres fysiske rammer, modtager sparring og professionel bistand til at skabe en profitabel forretning bl.a ved at producere og afsætte deres produkter med fortjeneste uden for lokalområdet. Støtteforeningen vil desuden yde støtte til at familiernes børn får bedret deres levevilkår.
Projekter og økonomi
Foreningen vil løbende udvælge både små og større projekter der kan bidrage til at opnå målsætningerne. Antallet af projekter afhænger af, hvor store de er og om der er økonomiske midler til at gennemføre dem.
Projekter vil blive finansieret via støtteforeningens medlemskontingent, indsamlinger og der vil blive søgt støtte fra fonde og evt. sponsorer, så også projekter med tungere budgetter kan gennemføres.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar